Efterfødselssamtale

Efterfødselssamtale:

 

Ca. 4 uger efter fødsel, men kan foregå når som helst efter en fødsel, hvis du eller din partner går rundt med et behov for at få gennemgået og bearbejdet fødselsoplevelsen med en jordemoder.

 

Mange oplever, at en efterfødselssamtale kan være forløsende. Samtalen kan være med til sætte et endeligt punktum på hele graviditets- og fødselsforløbet. Således at man bedre er i stand til at rette fokus fremad, og påbegynde det nye liv sammen som en lille familie.

 

Hvordan oplevede du det at føde dit barn? Hvordan blev fødslen i forhold til hvad du havde forventet og forberedt dig på? Hvor meget fylder fødselsoplevelsen i din bevidsthed? Hvordan oplevede din partner fødslen?

 

Uanset hvilken fødsel du og din partner har været igennem, om den har været normal eller kompliceret, kan det føles godt, at få talt hele fødselsforløbet igennem med en jordemoder. Samtalen hos mig vil tage udgangspunkt i jeres oplevelser, tanker og følelser og åbne op for en dialog omkring, hvordan fødslen forløb trin for trin. I har samtidig mulighed for, at stille afklarende spørgsmål og få drøftet overvejelser og eventuelle bekymringer i forhold til en kommende graviditet og fødsel. Jeg byder ind med min faglighed og ekspertise med 15 års erfaring som jordemoder. Jeg har i lang årrække arbejdet med gravide og mødre med en psykisk sårbarhed og har derfor stor erfaring at tale om lidt større og tungere problematikker, som ønskes bearbejdet.

 

Udover samtale om fødslen kan jeg være behjælpelig i forhold til amning - samt til en snak om hvordan I trives i rollen som forældre og som familie.

 

Jeg kommer hjem til jer i en radius på ca. 20 km fra Vedbæk.

 

Pris: 850 kr for 90 min

 

For at bestille tid til en efterfødselssamtale eller få yderligere information kontakt mig venligst på tlf 27 20 36 85, eller her.

 

Få tilskud fra Sygesikring Danmark, læs mere her.